Andrey Kazankov foredrag
Andreys foredrag er altid energiske, når han passioneret tager jer med ind over Ukraines, Ruslands og andre landes grænser. På en indsigtsfuld og underholdende måde taler han om politik, krig og fred i Østeuropa og omegn - altid med historiske og kulturelle perspektiver.
Andrey kazankov FOREDRAG
Krigen i Ukraine: Årsager og konsekvenser
Andrey Kazankov var i Kyiv, da russiske bomber begyndte at ramme den ukrainske hovedstad den 24. februar 2022. Ligesom mange andre eksperter havde han på den ene side forventet et russisk angreb, mens han på den anden side alligevel blev overrasket over omfanget.
I foredraget vil Andrey Kazankov fortælle, hvorfor Vladimir Putin for en gangs skyld satsede alt på ét bræt, ligesom han kommer ind på, hvorfor Ruslands præsident ikke gjorde det under den første mindre krig mod Ukraine i 2014, da det ellers var nemmere at erobre ukrainske territorier.
Kunne vi i Vesten mon have gjort noget for at forhindre krigen? Hvor længe kommer krigen til at vare? Hvordan ender den? Få Andreys svar på disse spørgsmål og find samtidig ud af, hvilke konsekvenser krigen kommer til at få for Ukraine, Rusland og Vesten.
Andrey kazankov FOREDRAG
Myter og sandheder om Rusland og Putin
Hvor gode er russerne egentlig til “fake news”? Hackede Putin det amerikanske valg? Vinder han krigen i Ukraine? Er Rusland på vej tilbage til Sovjetunionen? Og hvad sker der lige i de russiske homo-natklubber?
Disse og mange flere spørgsmål bliver besvaret, når udenrigskorrespondent Andrey Kazankov både be- og afkræfter fordomme om Rusland og russerne.
Bliv opdateret på, hvad der foregår i verdens største land – og hvordan det påvirker os på den anden side af Østersøen.
Andrey kazankov FOREDRAG
Den uafsluttede revolution i Belarus (Hviderusland)
I august 2020 rejste det belarusiske folk sig mod landets mangeårige diktator, Aleksandr Lukasjenko. Nærmest alle samfundslag var med i kampen – fra arbejdere, der strejkede på fabrikkerne, til læger, sportsstjerner og klassiske musikere, der optrådte med krav om demokrati og frihed.
I lang tid så Lukasjenko ud til at være tæt på at miste magten. Alligevel har han formået at knuse al modstand med brutal vold. Senere havde han endda overskud til at sende tusindvis af migranter til sine EU-naboer, Litauen, Letland og Polen – som straf for at de havde hjulpet den belarussiske opposition.
Som den sidste akkrediterede danske korrespondent i Belarus oplevede Andrey Kazankov kærlighedsrevolutionen, som han kalder den, på nært hold. Tag med ham på en intellektuel rejse til et land, der ligger ret tæt på Danmark, men hvor man alligevel skal løbe hurtigt, når uropolitiet er tæt på.
I foredraget vil Andrey Kazankov fortælle, hvor meget – eller hvor lidt – opbakning Lukasjenko har, hvordan han bevarede magten, og hvor den belarussiske oppositionsbevægelse står lige nu. Kan vi i EU gøre noget for at hjælpe belarusserne med at komme af med diktatoren? Og hvorfor er hele udviklingen både en længe ventet gave og en uønsket hovedpine for Ruslands præsident, Vladimir Putin?
Andrey er helt utrolig nærværende og fagligt kompetent. Både vores lærere og elever var virkelig glade for han foredrag.
- Camilla Kofod
Sydkysten Gymnasium
Book og Kontakt Andrey Kazankov
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et foredrag med Andrey Kazankov, er du meget velkommen til at udfylde kontaktformularen under ”Kontakt”. Du får svar indenfor en hverdag.